brevets.dk
Velkommen > Nyheder

Nyheder

4. september 2010

Vi er lige kommet hjem fra 3 ugers sommerferie.

Mailboksen er fyldt (ca. 120 mails.), men alle mails bliver læst her i weekendens løb, så alle der har bedt om svar på tilmeldinger m.v. få svar senest søndag.

 

13. august 2010

Ruten til høstbreveten er lagt klar til download.

Start og mål bliver i

Karrebæksminde på "Ved Broen" - samme sted som i 2009.

Efter breveten kan du tilmelde dig fællesspisning, som foregår på Restaurant "Brohjørnet", som ligger på højre side umiddelbart før broen til Enø. De har lovet at lave en grillbuffet til os.

Prisen for fællesspisningen er 

170,- pr. person (drikkevarer er for egen regning).

Fristen for tilmelding og betaling deltagelse i fællesspisning er den 3. september 2010.

Din "bedre halvdel" er som sædvanlig velkommen til at deltage i fællesspisningen,

Efter breveten er der bademulighed på Enø Camping. Når du afleverer dit kontrolkort får du udleveret en jeton til badet.

Hvis du ønsker at overnatte, er der mulighed for at leje hytter på campingpladsen.

 

22. juni 2010

1000 km.

Da vejrudsigten for torsdag-lørdag så lovende ud, og da jeg havde nogle fridage tilgode på arbejdet, besluttede jeg mig for at det skulle være tidspunktet, hvor jeg skulle køre min 1000 km.

Det gav mig samtidig mulighed for at kontrollere den nye svenske del af ruten, og se om der skulle korrigeres i rutebeskrivelser.

Jeg har lavet en korrigeret rutebeskrivelse, hvor ændringerne er markeret med grøn baggrund. Det er for hovedpartens vedkommende skilte, som jeg ikke fandt på Google Streetview, da jeg lavede ruten.

Jeg vil dog fremhæve nedenstående:

Vej 21 efter Åstorp (152 km)
Skifter fra motortrafikvej til 'alm' landvej ved Åstorp og er meget trafikeret. Derfor valgte jeg at tage den skiltede cykelvej, som fører en gennem Kvidringe og direkte ind i Klippan. Her kan man komme forholdsvis let gennem byen og ud til rundkørslen ved vej 13 - og så er man tilbage på ruten igen.
Cykelvejen "koster" et par kilometer - men hvad gør man ikke for sin sikkerhed !

Vej 119/120 mellem Ryd og Tingsryd (275 km) 
Der er meget tung trafik på strækningen. Især bemærkede jeg man lastbiler med hænger, tungt lastet med tømmer. Selvom de viste meget hensyn, så vær forsigtige.
Værten på vandrehjemmet fortalte mig, at årsagen er høje priser på tømmer på verdensmarkedet, mange savværker i områder og udskibningsmulighed i Karlshamn.

Algutsboda (374 km)
Udkørslen til vej 25 er omlagt, så man kan ikke køre lige over, som beskrevet i rutebeskrivelsen.
Forsæt i stedet for forbi den hvide kirke, indtil du når vej 25, drej tilhøjre mod Nybro kør ca. 250 m. hvorefter der drejes til venstre mod Hermanstorp.

Vetlanda (520 km)
Kør efter den hvide kirke i Storgatan. Det er der man skal til venstre. Turistbureauet fandt jeg aldrig.

Tingsryd (694 km)
Strækningen fra man drejer til venstre på vej ud af Tingsryd og man skal mod Osby efter Lönsboda kan beskrives kort - følg vej 119.

Osby (ca. 760 km)
Umiddelbart efter Osby er der et større vejarbejde igang - og en strækning på ca. 1 km. der ikke er asfalteret.

Visseltofta (773 km)
Vejen mod Sjuhult var lukket, (men skulle blive genåbnet den 24.6). Istedet var der skiltet mod Markaryd et par hundrede meter før. Den vej valgte jeg at følge, og kom ind på ruten igen umiddelbart før Markaryd - hvor der er skiltet mod parken med elg-safari.

 

15. juni 2010

1000 km.

Den almindelige rutebeskrivelse til 1000 km. er lagt til download.

Den findes i det "normale" format i A4, som vi altid har brugt, men som noget nyt findes den også i A6 format (som en lang "strimmel".

Hvis du downlader den i Excel-format, findes de 2 formater i hvert sit faneblad i regnearket. I PDF format var dt nødvendigt, at lave 2 selvstændige filer.

Ideen til det nye format er opstået fordi jeg har set, at der er mange, som "klipper" i rutebeskrivelsen for at lave mindre ark, som kan sidde i en holder på styret. 

A6-formatet skulle gerne gøre dette lettere, og jeg vil gerne have  tilbagemeldinger om det nye format er brugbart - også gerne forslag til at forbedre det.

Superrandonneur-ansøgninger:

Der var en del, som blev superrandonneur i sidste weekend - det har jeg helt glemt at ønske de pågældende tillykke med.

Hvis I har alle 4 breveter (2, 3, 4 og 600 km.) i det sydsjælland-ske, sørger vi for udfyldelse af ansøgningskemaet !

Når jeg har et fuldt overblik bliver navnene lagt på hjemmesiden.

 

13. juni 2010

Vi er klar med 1000 km.

Breveten koster 100 kr. og overnatningspakken bliver 900 kr. dvs. en tusse for det hele.

Overnatningspakken omfatter:

  • transport af bagage (1 taske pr. deltager).
  • 2 overnatninger.
  • sengelinned og håndklæde.
  • 2 gang varm aftensmad samt morgenmad.
  • Mulighed for at smørre dig et par oste-/spegepølsemadder inden afgangen fra vandrehjemmet.

De som har tilmeldt sig brevet og overnatningspakke, bedes indbetale beløbet hurtigst muligt - så jeg har indbetalingen senest mandag den 21. juni 2010.

Jeg har stadig et par pladser på overnatningspakken, så hvis du er hurtig, kan du nå, at få en af de sidste pladser.

Ruten er på plads. Der bliver følgende kontrolsteder:

  1. Næstved (Start)
  2. Sneslev Kirke
  3. Hedehusene
  4. Sösdala
  5. Knislinge
  6. Sjøvigsgården (overnatningsstedet)
  7. Högsby
  8. Vrigstad
  9. Sjøvigsgården (overnatningsstedet)
  10. Hallandsåsen
  11. Roskilde
  12. Borup
  13. Næstved (Mål)

Hvis du har Google Earth installeret på din PC, kan du se ruten ved at klikke her.

Rutebeskrivelsen bliver først klar i starten af næste uge, hvor jeg ligger den til download.

Hvis du kan bruge en GPX-fil (til Garmin navigator) så kan den downloades nu.

 

6. juni 2010 - Tips til på lørdag.

Der er i tidernes løb flere, som har haft problemer på cykelstierne omkring Olympia Stadion i Helsingborg - især med at skal forlade cykelstien og 'ramme' Hävertgatan/Vasatorpsvägen på det rigtige tidspunkt.

Vi er en gruppe, som kørte breveten torsdag/fredag - hvor vi testede en alternativ rute, som er noget lettere:

  1. På Mellersta Stenbocks Gatan i krydset før Olympia Stadion drejer man til højre ad Filborna Vägen.
  2. Kør ad Filborna Vägen til rundkørslen ved Drottningshögsvägen.
  3. Her drejes til venstre - og forsættes ad cykelstien eller busvejen indtil man Vasatorpsvagen, hvor man drejer til højre og er inde på ruten igen.

Du kan finde et lille kort over strækningen her

  

1. juni 2010

Rutebeskrivelsen til 600 km. er lagt til download.

 

31. maj 2010

Der er nogle stykker, som har spurgt til oplysninger på overnatning på 600 km. om et par uger. Følgende steder er gode:

STF Vandrarhem Ljungby/Ljungby Semesterby
Campingvägen 1
34140  Ljungby
tlf. 070-6801643 (du må selv finde landenummer til Sverige).

Vandrehjemmet ligger i nordkanten af Ljungby ca. 5 km. fra kontrolstedet.

Statoil Ljungby
Ringvägen 1
34132  Ljungby
tlf. 037282500 (du må selv finde landenummer til Sverige)

Motellet i umiddelbar tilknytning til Statoiltanken, hvor der er kontrolsted.

Ud over disse 2 steder er der et par hoteller i selve Ljungby og et vandrehjem i Södra Ljunga (ca. 13 km sydøst for Ljungby). Jeg mener også, at der er et vandrehjem i Annerstad, men det er ikke lykkedes for mig at finde informationer det.

Jeg sov på Motellet for et par år siden, og det er udemærket. Den eneste ulempe er, at der ikke er noget sted, hvor du kan få låst din cykel inde. Så det kan være en god ide, at tage en lås med.

 

19. maj 2010

Rutebeskrivelsen til 400 km. er lagt til download.

Ruten til 600 km. kommer hurtigst muligt. Jeg kan godt røbe, at det bliver samme rute som sidste år (så hvis du vil orientere dig, kan du finde sidste års rutebeskrivelse i arkivet allerede nu).

Hvis man vil overnatte er Motellet ved kontrollen eller vandrehjemmene omkring Ljungby gode bud (så vidt jeg husker er der hele tre vandrehjem i området). Det er efter ca. 340 km., og første kontrol efter Ljungby bliver i Roskilde - så der er mulighed for nogle timers fortjent søvn - og stadig god mulighed for at nå Roskilde inden lukketiden.

Der er også flere som har spurgt til 1000 km. ruten. Det bliver en ny rute, direkte Næstved - Helsingør, rundt i det sydlige Sverige, tilbage til Helsingør og derfra direkte tilbage til Næstved.

Pris m.v. på overnatningspakken kommer snarest.

Sidste men ikke mindst - jeg har fået opdateret årsresultaterne - dog ikke køretiderne.

 

11. april 2010

Vi er klar til den nye sæson 2010, og glæder os til at se jer til start.

Rutebeskrivelserne til 200 og 300 km. er lagt klar til download.

Samtidig skal alle have et tip:

Google har "foræret" os et rigtigt godt værktøj - Google Street View, hvor de har fotograferet rigtig mange vejstrækninger rundt om i Danmark.

Google Street View giver mulighed for at komme ned og kikke på gadeniveau og se, hvordan man f.eks. kan finde gennem en by, kan se vejskilte, hvor cykelstien starter m.v  !

Det er ikke alle veje, som er fotograferet, men der er hjælp at hente !

Det vil være for omfattende, at lave en detaljeret beskrivelse, så prøv at gå ind på www.maps.google.dk, søg efter strækningen, zoom ind på kortet. Når du er nået et passende kortudsnit, så flyt den lille gule mand henover kortet.

Hvis vejstrækningen får blå kanter, så er den fotograferet, og du kan droppe manden på den - og se hvad der sker.

Du kan også lave en rutebeskrivelse - og klikke på de små fotografiapperater, som er tilføjet rutebeskrivelse - så kan du se fotos af vejkrydsene !

"Prøv jer frem" (og jeg yder ikke support) !

 

27. september 2009

Alle homologationsnumre fra 2009 er tilføjet under resultater.

Når du åbner regnearket, vil du samtidig kunne se om jeg har ansøgt om SuperRandonneur medalje til dig. 

 

6. september 2009

Betty og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tusinde tak for opmærksomheden ved vores bryllup.

Tusinde tak for den flotte gave og til dem, som mødte op i kirken, og var med til at gøre dagen uforglemmelig.

 

Rutebeskrivelse samt oversigtskort på høstbreveten er lagt ud under download. 

Husk at der er start og mål i Karrebæksminde.

Hvis du klikker på dette link, vil du få vist et kort over hvor startstedet er. Hvis du zoomer ud, kan du endvidere kunne se, hvordan du kommer dertil.

 

24. august 2009

Efter en vel overstået Super Brevet Scandinavia 2009 - med rekorddeltagelse - er vi ved at være klar til årets høstbrevet.

Start og mål bliver i

Karrebæksminde på "Ved Broen" - samme sted som sidste år.

Rutebeskrivelsen vil være klar om en uges tid.

Efter breveten kan du tilmelde dig fællesspisning, som koster 175,- pr. person.

Din "bedre halvdel" er som sædvanlig velkommen til at deltage i fællesspisningen,.

Restaurant "Brohjørnet", som ligger på højre side umiddelbart før broen til Enø har lovet at lave en grillbuffet til os.

Efter breveten er der bademulighed på Enø Camping. Når du afleverer dit kontrolkort får du udleveret en jeton til badet.

Hvis du ønsker at overnatte, er der mulighed for at leje hytter på campingpladsen.

Hvis du ikke var ved høstbreveten i 2008, så kommer der en kørselsvejledning her:

  1. Når du kommer til Karrebæksminde, skal du forsætte over broen til Enø.
  2. Forsæt efter broen forbi campingpladsen til du kmmer til en rundkørsel.
  3. Drej til venstre og så er du der (du vil formentlig allerede have set os på det tidspunkt.

04. juni 2009

Rutebeskrivelser på 600 og 1000 km. er lagt klar under download.

Hvis du vil deltage i 1000km. med overnatningspakke, så husk, at den er rykket en uge frem med start den 19. juni 2009.

Prisen for overnatningspakken bliver 1.100 kr. for service i form af overnatning og morgenmad hhv. lørsdag og søndag morgen samt aftensmad fredag og lørdag aften.

Du kan stadig nå det, men der skal tage en hurtig beslutning !. Kontakt os hurtigst muligt. 

13. maj 2009

Rutebeskrivelse m.v. til vores 400 km. den 23-5 er lagt ud under download.

Der er flere, som har spurgt om, hvor den kommende 600 km. kommer til at gå hen, fordi de har planer om at tage en overnatning under breveten.

"Vendepunktet" bliver Ljungby i Sverige efter ca. 335. km, så hvis du har planer om at overnatte, er der både mulighed på Motellet ved Q8-tanken og på vandrehjem i området.

Der er ingen grund til at være nervøs for at omme bagud efter overnatningen. Næste kontrol bliver i Roskilde efter yderligere 200 km og med en lukketid ved 18.00 tiden søndag aften.

29. april 2009

Rutebeskrivelse m.v. til vores 300 km. den 9-5 er lagt ud under download.

Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at vi er nødt til at rykke 1000 km med overnatningspakke en uge frem, så det bliver med start fredag den 19. juni.

Vores brevet falder sammen med at der afholde EM i MTB orientering i det Nordsjællandske - så vandrehjemmene meldte alt optaget, da jeg kontaktede dem for at reservere værelser.

Hvis du beslutter dig for at køre med overnatningspakke, så skal du tilmelde dig hurtigst muligt - og senest den 16. maj 2009.

For god orden skyld skal vi gøre opmærksom på, at ændringen kun gælder for dem som vil køre med overnatningspakke - det er selvfølgelig stadig vil være muligt at køre 1000 km. på den oprindelige dato - bare uden overnatningspakke.

Hvis du allerede har indbetalt tilmeldingsgebyret - og fortryder - så får du selvfølgelig refunderet pengene.

15. april 2009

Så er vi ved at være klar til forårets breveter.
Rutebeskrivelse m.v. til vores 200 km. den 25.4 er lagt ud under download.
Vi glæde os til at se alle.

4. oktober 2008

Løbsdatoerne for 2009.
Datoerne er er fastlagt og afstemt med Hans Jørgen og Lone i Hovedstaden. Hvis du er meget 'tændt', så er der mulighed for at lave en dobbelt superran-
donneur på Sjælland næste år.

Medaljerne for 2007.
Vi mangler vi stadig labels med homologationsnumre på nogle af de sidste breveter og et sæt medaljer, inden vi kan pakke og udsende dem.

Superrandonneur 2007.
Vi har indsendt skemaerne på de deltagere, som har kørt hele en fuldt brevetserie med start fra Næstved (hvor vi ud fra resultatlisten kan konstatere, at de har kvalificeret sig til en superrandonneur.
Samtidig har vi tilføjet en liste med de pågældende under resultaterne for 2008, så her kan du se, hvis vi har indsendt et skema.

Randonneur 5000.
I forbindelse med indsendelse af skemaet på 5000 medaljen, har franskmændene indført, at der skal vedlægges kopier af kontrolkortene fra de kørte breveter.
Hvis du mangler en kopi af et eller flere af dine kontrolkort fra 2008, så send en mail til os. Så vil vi sende en indscannet kopi af kontrolkortene retur til dig.

Homologationsnumre.
Under resultater har vi tilføjet et nyt menupunkt "Homologationsnumre". Her er et link til et regneark, hvor man kan se homologationsnumrene på kørte breveter med start fra Næstved.
Foreløbig kan man kun se numrene fra 2008, men på et tidspunkt i løbet af vinteren tilføjet vi alle de breveter, som er kørt med start fra Næstved. 

1. september 2008

Ruten til høstbreveten er klar og har ligget til download i et par dage.

Start og mål bliver fra Ved Broen, ud for indkørslen til Karrebæksminde Ny Havn. Karrebæksminde ligger ca. 10 km. sydvest for Næstved.

Når du kommer kørende ad Karrebækvej, skal du forsætte ad Brosvinget og over broen. Derefter er det lettest at forsætte ad Enø Kystvej til du kommer til rundkørslen, og der dreje til venstre ad Ved Broen.

Der er masser af parkeringsplads på venstre side ad vejen.

Efter breveten er der bademulighed ved Karrebæksminde Ny Havn. Der skal bruges en polet til badet. Den får du af Betty, når du afleverer kontrolkortet.

Karantænehuset, hvor fællesspisningen kommer til at foregå ligger samme sted

Du kan se et kort over området her.

22. august 2008

Vi er så småt ved at være klar til høstbreveten, den 6. september.

Der bliver fællesspisning efter breveten på Karantænehuset, Karrebæksminde.
Prisen for spisningen bliver 150 kr. pr person, og du er som de tidligere år velkommen til at tage din bedre halvdel med til spisningen.

På grund af det sene tidspunkt, er sidste frist for tilmelding og betaling af fællesspisningen den 29. august 2008.

Start og mål bliver fra samme område. Der er mulighed for at få et bad efter breveten, så vi der skal spise sammen, kan dufte friske og nyvaskede.

Jeg er ved at lave en ny rute, som bliver lagt til download i midten af næste uge. Også her vil der - traditionen tro - blive serveret kaffe og jordbærkage ca. 140 km. ude på ruten.

5. august 2008

Så er alt klar til 1000 km. på fredag. Husk at vi starter kl. 06.00.

Følgende deltager:

  1. Jan Buschardt 
  2. Rene Buxbom 
  3. Karsten B. Christensen 
  4. Jørgen Green
  5. Per Leth Jakobsen 
  6. Hanne Mary Jensen
  7. Gert Pagter Kristensen 
  8. Mogens Køllner 
  9. Bo Michelsen 
  10. Frank Nordahn
  11. Thomas Holm Petersen
  12. Per Rasmussen 
  13. Flemming Skou 
  14. Peter Skov
  15. Michael Stoffers, Tyskland

Joan (Jan Buschardts hustru) og Betty har lovet at "styre slagets gang" på vandrehjemmet.

Alle - undtaget Peter Skov - har bestilt overnatningspakken, som omfatter

  • 2 overnatninger på Fredensborg Vandrehjem - incl. lejet sengelinned og håndklæde.
  • Transport af bagage (1 taske pr. deltager) til og fra vandrehjemmet.
  • Aftensmad fredag og lørdag aften, incl. drikkevarer.
  • Morgenmad lørdag og søndag.
  • Mulighed for at smørre sig et par "klapsammen-madder" til lørdag og søndag.

14. juli 2008

Vi er ved at være klar til 1000 km. den 8. august 2008.

Prisen på overnatningspakken bliver 900 kr. - samme pris som sidste år.

Selve breveten koster som sædvanligt 150 kr.

Pakken omfatter 2 overnatninger på vandrehjem, morgenmad lørdag og søndag samt aftenmad fredag og lørdag samt sengelinned og et håndklæde.

De som allerede har tilkendegivet, at de vil deltage bedes indbetale beløbet inden den 31. juli 2008. 

Rutebeskrivelsen er ved at være klar, og vil blive lagt til download i løbet af denne uge.

5. juni 2008

Der er nogle stykker, som har haft problemer med at læse Hans Jørgens beretning (den er lavet i den nyeste Word)

Jeg har konverteret dokumentet til Word 97, så problemet burde være løst.

 

3. juni 2008

På vores 600 km. i weekenden havde desværret en rigtig grim ulykke.

Mellem Munka-Ljungby og Ôrkeljunga lige nord for Helsingborg blev Hans Jørgen Binder ramt af en venstresvingende bil.

Bilisten stoppede kort, men stak derefter fra ulykken. Hans Jørgen fik kvæstelser i ansigtet og var på operationsbordet i 3 1/2 time.

Heldigvis har han både liv og førlighed intakt og blev efter at være overført til Rigshospitalet udskrevet mandag aften.

Han har skrevet en beretning om ulykken, som kan læses her.

Som det fremgår af beretningen, kan vi nok ikke gøre så meget for at undgå lige nøjagtig sådan en ulykke.

Hans Jørgens kommentarer sidst i beretning vil jeg supplere dog med:  

  • når vi nu har mobiltelefon med, så lad os ringe/SMS hjem med mellem rum, så vores kære ved at alt er OK.
  • husk altid med cykelhjelmen.
  • tag altid din refleksvest på, når det er mørkt.

Til sidst - god bedring Hans Jørgen, jeg håber, at du snart er "fit for fight" igen.

 

20. maj 2008

Rutebeskrivelse og oversigtskort til 600 km. er lagt klar til download.

Det blev en lidt 'lang' 600 km rute (16 km. længere end sidste år), men det var nødvendigt, for at få det hele til at gå op, undgå de store omfartveje omkring Storkøbenhavn, Roskildevej og Ring 3, at finde passende overnatningsmulig-heder, kontroller m.v.

Bedste sted for overntning er Ljungby i Sverige. Det er ca. 350km. ude på ruten og optimalt i forhold til at tage nogle timers søvn. Der er følgende muligheder:

Vandrarhem Ljungby/Ljung Semesterby
Campingvägen 1
34140  Ljungby
tlf. 070-6801643 (du må selv finde landenummer til Sverige)

Motellet i umiddelbar tilknytning til Statoiltanken, hvor der er kontrol

Statoil Ljungby
Ringvägen 1
34132  Ljungby
tlf. 037282500 (du må selv finde landenummer til Sverige)

8. maj 2008

Rutebeskrivelse og oversigtskort til 400 km. er lagt klar til download.

Dagsbog og resultatliste bliver opdateret i løbet af pinsen.

18. april 2008

Dagbogen og resultatlisten er opdateret efter 200 km.

Rutebeskrivelse og oversigtskort på 300 km. er lagt klar til download.

1. april 2008

Vi er klar til sæsonstarten den 12. april.

Tilmeldingerne er begyndt at kommer, og vi glæder os til at se jer allesammen.

Vi har startsted hjemme fra os på Klarinetvej. Hvis du ikke kender vejen hertil, kan du finde et link med kort "Brevets->Startsted" i menuen.

Hvis du har behov for at have en bil holdende under breveten, vil vi bede om, at du parkerer ude på Vridsløsevej.

Oversigtkort og rutebeskrivelse er lagt klar til download. 

9. januar 2008

Vi arbejder på at få nye ruter klar. Hovedlinierne er lagt, og det bliver en kombination af nye og gamle strækninger, så vi ikke skal køre med rutebeskrivelsen i hånden hele tiden.

Vi endvidere besluttet, at lave overnatningspakke på 1000 kilometeren.

Der er booket plads til 12 deltagere på vandrehjemmet.

22. december 2007

Glædelig jul og Godt Nytår.

Alle kontrolkort og medaljer er afsendt pr. brev, og skulle gerne ligge i Jeres postkasser her i dagene omkring jul.

Det har været et travlt og spændende Paris-Brest-Paris år, og vi har set mange deltagere i vores breveter. 

Det har været en fornøjelse, at se det gode kammeratskab og humør, som både 'gamle' og nye deltagere er mødt op med. Mange tak skal I have !

Vi håber på, at I som har kørt Jeres første brevet-sæson, har fået blod på tanden og 'vil mere' - sammen med os, som kører hvert år.

Breveterne til 2008 er i støbeskeen. Vi går efter at finde nogle nye strækninger, som kan kombineres med allerede kendte.

08. oktober 2007

HUSK at du selv skal søge om Super Randonneur medalje hvis du ikke var deltog i Paris-Brest-Paris.

Hvis du har opnået Randonneur 5000 medaljen, gælder det samme - du skal selv søge om den. 

Du kan se på www.audax-club.dk, hvordan du skal udfylde og sende formularerne. 

01. oktober 2007

Løbsdatoerne for 2008 er lagt på hjemmesiden.
Dagsbogen og resultatlisten er opdateret.

Der er flere, som har efterlyst kontrolkort og medaljer. Vi har mange af dem klar til udsendelse, men har valgt at vente til vi har modtaget alle medaljer og labels fra Frankrig - så vi kan sende alt på en gang. Når det sker vi det blive annonceret på hjemmesiden.

Vi vil gerne sige tusinde tak for mange hyggelige og fornøjelige timer i løbet af forår og sommer. Det har været en fornøjelse.

Også mange tak for alle tilbagemeldinger, positive så vel som kritiske samt forslag til forbedringer af ruter m.v. 

"Vi kan kun skabe rammerne - det er jer, som udfylder dem og skaber oplevelserne, kammeratskabet samt historierne"

Tak for 2007, vi ses i 2008.

14. september 2007

Kørselsvejledning mellem Herlufsholmhallen og Chinese Restaurant kan hentes her.

Vi tager et antal udskrifter med i morgen.

Der er 44 tilmeldt til spisningen - og det er lykkedes for os, at få reserveret pladser til alle.

Der er p.t. 27 deltagere til breveten. 

9. september 2007

Velkommen tilbage fra Paris - og tillykke til dem, som gennemførte.

Det var en hård PBP - hvor utroligt mange måtte udgå. Så vidt jeg kan se, er den danske frafaldsprocent stadig lavere end den generelle - så alt i alt syntes jeg, at det "er godt gået". 

Rutebeskrivelse og oversigtskort på høstbreveten er lagt under download.
Bemærk venligst, at der er tilføjet et ekstra kontrolsted i slutningen af breveten.

Vi vil gennemgå tilmeldingerne til breveten og spisningen hurtigst muligt. 

15. august 2007

Selvom vi alle er mere eller mindre på vej til Paris, så er det også ved at være tid til at tænke på vores Høst Brevet, som vi kører den 15.9.2007.

Det bliver med start og mål fra Herlufsholmhallen, som vi også har brugt som startsted til de fleste breveter i 2007. 

Ruten bliver den samme, som vi har kørt de foregående år - dog tilpasset, så den kommer til at passe med start og mål ved Herlufsholmhallen.

Der bliver mulighed for at få sig et bad, når vi kommer i mål.

Bagefter er der den traditionelle fællesspisning, hvor du er velkommen til at tage 'den bedre halvdel' med. 

Spisningen koster 120 kr. - drikkevarer er for egen regning. Tilmeldingsgeby-ret til breveten er det sædvanlige.

Vi har booket 30 pladser til spisningen, som fordeles efter 'først til mølle' princippet. Hvis der bliver flere tilmeldte, vil vi forsøge at skaffe flere pladser.

Vi holder ferie i Frankrig efter P-B-P, så den detaljerede rutebeskrivelse vil ikke være klar før omkring den 8. september. Til den tid vil jeg også kunne give et bud på hvordan det ser ud med bookning af evt. ekstra pladser til spisningen.

GOD TUR TIL PARIS - VI SES, VED FÆLLES FOTOGRAFERINGEN, VED STARTEN ELLER EVT. UDE PÅ RUTEN.

 

 

11. juli 2007

De sidste detaljer er faldet på plads, og deltagerlisten til 1000 km.  er klar:

Deltagere:
Hans Jørgen Binder Børge Brandt Jan Buschardt
Rene Buxbom Lene Christensen Ulla Christensen
Karsten Christensen Lennart Dehn Thomas Furu
Birgit Henriksen Per Leth Jakobsen Henrik Janhede
Hanne M. Jensen Jan Jensen Jan Erik Jensen
Palle Jensen Johannes Kristiansen Mogens Kølnner
John Larsen Stig Lundgaard Tony Mellsop
Sverige
Bo Michelsen Kaj Nikolaisen Henrik Nielsen
Svenn Erik Olsson
Sverige
Rene Petersen Thomas H.Petersen
Jan Quorp Per Rasmussen Birgit Schmidt
Kurt Vallebo     
Hjælpere:
Lone Binder Betty Solander

 

 

10. juli 2007

Der er fundet 2 fejl i rutebeskrivelsen til 1000 km. Det drejer sig om

Dag 2 - Rønde, hovedgaden.
Strækning inden vi skal til højre ad Molsvej. Distancen er beskrevet som 2,7 km. - det er kun 1,5 km.

Dag 3 - når vi kører ud ad Middelfart efter 781,97 km.
Her skal man mod højre ! Der er en venstrepil i rutebeskrivelsen

Udvidelse af overnatningspakken.
Vi køber brød samt lidt spegepølse og ost ind, så man kan smørre sig et par stykker brød og tage med lørdag og søndag morgen.

Aftensmad fredag og lørdag.
Jeg må ikke røbe menuen for Betty, men vi har en tradition herhjemme.
Inden breveten laver vi de pågældende retter til aftensmad, så vi har prøvesmagt det hele, og ved hvad vi udsætter jer for - det smager godt !

Begræns din bagage til en taske
Normalt er vi 10-12 deltagere på en 1000 km, men i år er vi tæt ved 3 gang så mange, derfor vil vi opfordre alle til at begrænse deres bagage til en taske pr.  deltager.
Vi sørger for, at der er "navne-mærkater" til bagagen.

Kom i god tid !
Kom i god tid fredag morgen, så pakning af bagage, udlevering af  kontrolkort osv. ikke forsinker os ved starten.

Vi ses fredag morgen !!

 

5. juli 2007

Så er 1000 km. klar. Rutebeskrivelser, sejlplan for færger og oversigtskort ligger klar under download.

26. juni 2007

Så lykkedes det, at 'få hul igennem' på mailen igen - uden at der tilsyneladende er forsvundet mails.

Der var mange mails - men alle skal nok få svar på deres spørgsmål mv.

18. juni 2007

Vi har desværre problemer med vores computer, som vi bruger til at læse mails på.

Efter at den er blevet opdateret med ny version af anti-virus program og firewall, har den 'lukket grundigt' for al adgang til internettet.

Jeg arbejder på at få løst problemet, så vi kan 'gå on-line' og læse mails.

Hvis du har sendt en mail og venter på svar, er du velkommen til at kontakte os på telefon.

8. juni 2007

Så er 1000 km breveten kommet på plads - endelig.

Prisen for breveten er de sædvanlige 150 kr for medlemmer - 200 kr. for ikke-medlemmer.

Vi har lavet en tillægspakke, som omfatter overnatning, leje af sengelinned og håndklæde, transport af bagage samt morgen- og aftensmad. Prisen for den er 900 kr.

Dvs. den samlede pris

- for medlemmer er 1050 kr.
- for ikke medlemmer er 1100 kr.

Hvis du allerede har indbetalt 50 kr. som reservation for overnatningspakken - så skal du trække det beløb fra din indbetaling.

Vi starter hjemme fra os privat - på Klarinetvej 5 i Næstved, kl. 06.00.

Ruten bliver følgende:

Næstved - start.
Vordingborg
Tårs
Spotsbjerg
Assens - kontrol
Fredericia
Kolding
Lunderskov - kontrol
Velling - kontrol og 1. overnatning på Katrinedal Vandrehjem.
Hov - kontrol
Århus
Rønde
Fuglsø - kontrol
Rønde
Udbyhøj
Hadsund
Skørping/Rebild - kontrol
Hobro
Kjellerup - kontrol
Velling - 2. overnatning på Katrinedal Vandrehjem
Vejle
Glamsbjerg - kontrol
Spotsbjerg
Tårs
Vordingborg
Næstved - mål

Jeg vil selvfølgelig have en detaljeret rutebeskrivelse - af sædvanlig standard - klar omkring den 1. juli.

Vi glæder os til at se din endelige tilmelding, og vil gerne have den hurtigst muligt, så vi kan foretage indkøb og planlægge de sidste detaljer.

4. juni 2007

Løbsnumrenr til 400 km. er kommet og er opdateret. Så nu er alt klar til jer, som har kvalificeret jer til Paris-Brest-Paris.

29. maj 2007

Listen med brevetnumre er opdateret med alle kendte brevetnumre, dvs. 200, 300 og 600 km.

Numrene fra 400 km. udestår stadig.

22. maj 2007

Tillykke til alle, som opnåede kvalifikation til Paris-Brest-Paris i weekenden.

Specielt tillykke til dem, der opnåede kvalifikationen som ÆGTE randonneurs - og kørte efter ACP's (Audax Club Parisiens) regler.

Jeg har noteret følgebilerne, der kørte ude på ruten. Hvis I tror, at I kan gøre det samme i Frankrig, SÅ TROR I FEJL !

ACP skrider hårdt ind, hvis reglerne overtrædes, og deres løbsorganisation er noget større. Det er ikke een mand, som - ud over selv at skulle kvalificere sig - også skal se til, at alt er gået rigtigt til.

I løbet af de næste 4 år bliver jeg nødt 'produktudvikle' vores arrangementer, så jeg kan skride ind overfor overtrædelser af reglerne.

DET SKAL NEMLIG VÆRE SPECIELT, AT KØRE PARIS-BREST-PARIS, eller som en udtalte til den lokale avis i 2003 - "Det er ikke for tøsedrenge, at køre Paris-Brest-Paris".

Resultatlisten opdateres en af dagene.

10. maj 2007

Rutebeskrivelsen til 600 km. er lagt ud til download. Som annonceret i går, er den 18 km. kortere end oprindeligt tiltænkt.

Så der er kun 604 km. for tilmeldingsgebyret - ikke 622 km !

Ændringen består i, at vi drejer øst på mod Forsheda i Smålandsstenar, ikke først i Gislaved, som jeg oprindelig havde jeg planlagt. Vi har undersøgt om der er kontrolsteder - og der skulle ikke være nogle problemer.

Den sjællandske del er heller ikke som oprindeligt annonceret. Jeg syntes, at der var nogle bedre veje lidt vest for dem, som jeg oprindeligt har valgt.

Vigtigt !
Vi introduceres en ny form for kontrol på denne brevet - en ubemandet kontrol med kontrolpunktsskilt.

Der er et par ryttere, som kørte tidligere end løbsdatoen, som - ganske uvidende - har testet den nye kontrolform i Bækkeskov ved Præstø fjord - og udfaldet har været tilfredsstillende.

Du kan læse nærmere om, hvordan du bruger kontrollen under ubemandede kontroller.

9. maj 2007

Rutebeskrivelsen til 600 km. bliver lidt forsinket.

Jeg havde udmålt en rute, som var på 621 km, men er blevet gjort opmærksom på at en ændring kan gøre ruten ca. 18 km. kortere.

Det formoder jeg ikke, at der er nogen, som har indvendinger mod, men jeg skal lige have lavet ændringerne i rutebeskrivelsen.

For god orden skyld vil jeg gøre opmærksom på, at ændringen ikke får betydning for overnatningsmulighederne. Så du behøver ikke nervøs, hvis du har booket overnatning! 

30. april 2007

Husk, at det er helligdag fredag den 4. maj 2007, at der derfor "forsvinder" der en bankåbningsdag i web-banken.

Så det er ekstra vigtigt, at indbetale tilmeldingsgebyr i god tid, så vi kan se indbetalingen og lave dit kontrolkort klar til lørsdag morgen.

 

25. april 2007

Resultatskemaerne er opdateret.

24. april 2007

Rutebeskrivelsen til 400 km. den 5. maj er klar til download.
Listen over gennemførende er opdateret med oplysningerne fra 300 km.
Dagbogen er ajourført. 

13. april 2007

Der arrangere orienteringsmøde om tilmelding til P-B-P, se nærmere under Paris-Brest-Paris.

11. april 2007

Der er fundet en fejl i rutebeskrivelsen til vores 300 km. den 21. april.

Det er venstre-pilen ved HYLLESTED, marbæksvej ved 275,690 km, som skal være en højre-pil.

Rutebeskrivelserne under download er rettet.

Mange tak til Henrik Andersen, som gjorde opmræksom på problemet.

 

9. apil 2007

Ruten til 300 km. den 21. april 2007 er klar og kan hentes under download.

Der er lidt uoverensstemmelser omkring de trykte bynavne på oversigtskortet på grund af unøjagtigheder i kortet i mit rutebeskrivelsesprogram. Det bevirker at oversigtskortet ikke er 100% korrekt omkring bl.a Svogerslev.

3. april 2007

Hjemmesiden er blev ajourført med

  • resultatliste fra 200 km. den 31.3.2007
  • kort beskrivelse af 2007 breveterne (1000km. vil komme på senere, når alle detaljer er på plads.
  • Dagbogen er ajourført (der vil kommer billeder på senere)

Rutebeskrivelsen til 300 km. er ved at være klar, og vil blive lagt under download i løbet af påsken.

 

Medio marts 2007.

Tilmeldingerne er begyndt at indløbe.

Jeg har kikket dem igennem her til aften. Der er lige knapt 50, så det er flot. Derudover har jeg flere tilkendegivelser, hvor tilmeldingen ikke er indløbet endnu.

Der er allerede en gruppe på 6 ryttere, som gennemførte lørdag den 17. marts. Med i gruppen var samtlige sjællandske ryttere, der har været eller er kåret til årets rytter - ialt 4 stk.

Ruten til 300 km. er så småt ved at være klar, og vil blive lagt under download inden længe. 

Det vil være en god ide, at "affotografere" ruten under 300 km. Mange af strækningerne vil gå igen i 400 km. Især den sidste del af ruten, som for 400 km. vedkommende formentlig vil foregå i mørke for de fleste (og være en forsmag på, hvad der venter i PBP

Der er lagt et link til "De gule sider" ud under beskrivelsen af vores nye startsted, så du kan se hvordan du kommer til og fra Herlufsholmhallen.

11. marts 2007

Vores nye startsted bliver Herlufsholmhallen i det nordlige Næstved.

Stedet ligger ideelt - det er let at komme til, der er parkeringsmuligheder og - ikke mindst - vi undgår at skulle gennem Næstved by når vi starter.

Vi har indgået en aftale Herlufsholm Gymnastikforening om, at vi kan benytte et af deres lokaler til udlevering af kontrolkort om morgenen.

Mål 'gangen' bliver på vores privatadresse, som ligger godt en kilometer fra Herlufsholmhallen.

Derfor vil serviceniveauet vil være noget mindre, end det har været de foregående 3 år.

Jeg har opdateret vores statistik for 2006 - og ikke mindst 200 km. ruten er lagt klar til download.

20. december 2006

Vi vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Håber at alle er ved at "lade op" til 2007 sæsonnen, hvor vi er en masse, som skal til Paris.

Betty og Per

04. december 2006

Startstidspunkterne på 400 og 600 km. i Nordssjælland/København er rettet. De rigtige tidspunkter er kl. 20.00.

12. oktober 2006

Løbsdatoerne for 2007 er klar.

Vi har fået nyt telefonnummer og vi skal have nyt startsted fra næste år.

8. august 2006

Rutebeskrivelsen til høstbreveten den 9. september er lagt ud under download.

Det er den sædvanlige rute, og Betty har - traditionen tro - lovet at stemple kontrolkort og sørge for at der er kaffe i Nyord.

Efter breveten er der fællesspisning på

              Næstved Bowlingcenter, Erantisvej 38, 4700 Næstved.

Fællesspisningen koster 170 kr. pr. person.  Tilmelding og indbetaling bedes foretaget, så vi har modtaget pengene senest den 23-8-2006.

26. juni 2006

Dagbog og resultatlisten er opdateret med oplysningerne fra vores 1000 km. den 16. - 18 juni 2006.

12. juni 2006

Rutebeskrivelsen til 1000 km. er klar og lagt under download.

Gert Pagter har været så venlig, at levere kort over til den tyske del af ruten. Jeg vil forsøge at tegne den tyske del af ruten ind på kort, så den an udleveres ved starten.

23. maj 2006

Resultatliste og dagbog opdateret efter 600 km.

1.000 km. er formentlig overtegnet f.s.a overnatningspakken. Når jeg har overblik over situationen her midt på ugen, vil jeg undersøge om der kan skaffes flere overnatninger.

Jeg laver rutebeskrivelsen i løbet af en uges tid.

13. maj 2006

Resultatliste og dagbog opdateret efter 400 km. den 6. maj 2006.
Rutebeskrivelsen til 600 km. lagt ud til download.

27. april 2006

Resultatliste og dagbog er opdateret efter vores 300 km. den 22. april.

18. april 2006

Rutebeskrivelsen til 400 km. den 6-5-2006 er klar og kan hentes under menupunktet "Download".

10. april 2006

Dagbogen og resultatlisten er opdateret med oplysningerne fra vores første brevet i 2006.

5. april 2006

Vi er ved at være klar til sæsonstarten på lørdag. Der er i øjeblikket omkring 40 tilmeldte, der i blandt en del nye ansigter.

9. marts 2006

Der er tilføjet informationer om tilmeldingsgebyret til Fleche Nordique.

Hvis du allerede nu har besluttet dig for, at skulle overnatte på 600 km. breveten den 20. maj 2006 - så kan du allerede nu bestille overnatning på vandrehjemmet i Næstved.

Ruten kommer til at går rundt på Sjælland, tilbage gennem Næstved efter ca. 350 km., hvorefter vi kører den sidste del på Falster og Lolland.

Du kan finde vandrehjemmet på dette link.

2. marts 2006

Paris-Brest-Paris 2007

Audax Club Parisien har offentliggjort startdatoen for Paris-Brest-Paris 2007.

Nye informationer om Paris-Brest-Paris vil blive lagt under sit eget menupunkt.

Fleche Nordique 2006

Vi har modtaget indbydelsen til Fleche Nordique 2006.

Hvis du skal deltage, er det ved at være tid, at overveje at samle dit hold.

Der er sket et opstramning/præcisering af reglerne for godkendelse af Fleche Nordique til Randonneur 5000. Så vær opmærksom på det, hvis du planlægge at bruge din Fleche Nordique til 5000 medaljen

Vi har lagt de vigtigste  ændringer under menupunktet "Fleche  Nordique 2006"  under "Brevets", men det er KUN de vigtigste ændringer.

Indbydelsen med det totale regelsæt ligger under "Download" samme sted ligger tilmeldingsformularen og skemaet til at lave rutebeskrivelsen på.

Download materialet og sæt dig ind i reglerne inden du tilmelder dig.

Jeg har endnu ingen informationer om, tilmeldingen og betaling skal ske gennem formanden eller direkte til Sverige.

Når jeg har disse informationer, ligger jeg dem ud på hjemmesiden.

24. januar 2006

Var du med på Super Brevet Scandinavia i august måned og vil genopleve turen, eller vil du se, hvad vi andre var udsat for !!!

Lazar den ene af de 3 cyklister fra Bulgarien har sendt os en DVD fra turen. Den fortæller godt nok om hele deres egen tur, men er absolut seværdig for så vidt angår Super Brevets Scandinavia

Det er Jan Buschardt, som har modtaget DVD'en fra Lazar. Du kan se på www.audax-club.dk, hvordan du kan købe et eksemplar af den.

Ud over Super Brevets Scandinavia, har Jan også modtaget en DVD om SVS 2004

18. december 2005

Vi vil gerne ønske alle cyklister og Jeres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Mange tak for den opbakning og de mange positive tilkendegivelser vi har fået i løbet af 2005.

Det er det - kombineret med alle vore fælles gode oplevelser - som driver værket, og gør at vi brænder for at komme igang med næste sæson.

Vi håber at se jer igen i 2006.

Med venlig hilsen

Betty og Per.

15. november 2005

Løbsdatoerne for 2006 er lagt på hjemmesiden.

Der er stadig en del, som ikke har modtaget jeres medaljer endnu. Når vi har modtaget de sidste medaljer vil der blive lavet en samlet udsendelse af alle medaljer.

22. september 2005

Der er opstået lidt tvivl om, hvem der har kvalificeret sig som Super Randonneurs i 2005.

For god ordens skyld - det er følgende:

  • Hans Jørgen Binder
  • Jan Buschardt
  • Karsten Christensen
  • Jørgen Green
  • Birgit Henriksen
  • Jan Erik Jensen
  • Palle jensen
  • Gert Pagter
  • Mogens Køllner
  • Bo Michelsen
  • Henrik Nielsen
  • Thomas H. Petersen
  • Jan Quorp
  • Per Rasmussen
  • Birgit Schmidt
  • Mikael Seirup
  • Flemming Skou

21. september 2005

Resultatet fra vores høstbrevet er lagt på siden.

Vi har lavet og sendt ansøgningsskemaerne for dem, som er blevet Super Randonneurs i 2005. Dem som vi har mail-adresser på er blevet kontaktet pr. mail.

Når vi modtager S.R. og medaljerne for høstbreveten vil alle medaljer blive fremsendt pr. brev.

31. august 2005

Jan Buchardt er ved at lave en CD med billeder fra Super Brevet Scancinavia 2005.

Den kommer til at indeholde de billeder som han selv tog på turen samt dem som Betty og Mai tog.

Du kan bestille den ved at kontakte ham på jan@buschardt.dk - også vedrørende betaling af CD-skiven.

Hvis alt lykkedes vil han medbringe den til Høstbreveten, hvor du også kan afregne.

16. august 2005

Så er alt klar til vores høstbrevet.

Rutebeskrivelsen er lagt ud under download, hvorfra den kan hentes. Det er samme rute som sidste år. Betty har lovet at stemple kontrolkort og sørge for at der er kaffe i Nyord.

Efter breveten er der fællesspisning på

              Næstved Bowlingcenter, Erantisvej 38, 4700 Næstved.

Fællesspisningen koster 170 kr. pr. person.  Tilmelding og indbetaling bedes foretaget, så vi har modtaget pengene senest den 1-9-2005.

Der er ligeledes lagt en kørselsvejledning til bowlingcenteret ned under download.

4. juli 2005

Resultatliste og dagbog er opdateret med 1000 km. den 24. juni 2005.

19. juni 2005

Der er udsendt supplerende materiale til deltagerne af 1000 km. i næste weekend. Materialet kommer med posten en af de nærmeste dage.

Tak for et godt forår, og de mange positive tilbagemeldinger. 

Rigtig god sommerferie, vi ses til høstbrevet i september - rutebeskrivelsen kommer på hjemmesiden inden længe - lige nu vil jeg koncentrere mig om at få Super Brevet Scandinavia 2005 gjort klar.

7. juni 2005

Resultalisten og dagbogen er opdateret.

Rutebeskrivelse 600 km og 1000 km.

En ustabil computer har gjort livet svært for mig. Det har ikke lykkedes for mig selv, at løse dem, så den skal til reparation. I mellemtiden har jeg fået rigget en anden (langsommere) til - men den virker til gengæld.

Rutebeskrivelsen til 1000 km. er lagt på under download.

Startstedet bliver hjemme fra os privat på Klarinetvej 5. Vi skal nok finde parkeringsmulighed.

Der er bestilt overnatning på Fredensborg Vandrehjem. Vi har 5 pladser tilbage, men vil forsøge at skaffe flere, hvis der bliver behov for det.

Prisen for brevet, overnatning incl. sengelinned/håndklæde, Bettys gode mad (husk reglen "bad før mad") samt færgebilletter på Helsingør-Helsinborg overfarten bliver

For medlemmer 900,- kr.
For ikke medlemmer 950,- kr.

Hvis man vil tilmelde sig brevet uden nogen form for service, er prisen den sædvanlige ( 150 kr. for medlemmer og 200 for ikke medlemmer). 

Rutebeskrivelsen til 600 km. er kommet på siden - selvom det er lidt sent. 

Resultatlisten fra 400 km. er tilføjet.

Rutebeskrivelse 400 km

Rutebeskrivelsen til 400 km. den 21.5.2005 er klar og kan hentes under download. 

Resultatliste 300 km.

Resultatlisten fra 300 km. er tilføjet

Rutebeskrivelse 300 km

Rutebeskrivelsen som blev udleveret ved 200 km. indeholder et par småfejl.

  • Der er en forkert afstandsangivelse på vej 155 (ved 179,1 km er angivet at man skal køre 3 km. på vej 155 - det skal være 5,6 km)
  • Stempelstedet i Gislinge er hos "Den Glade Bager", da Q8-tanken er lukket.

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbrev virker igen. 

Nyhedsbrev

Tilmeldingen til vores nyhedsbrev virker desværre ikke i øjeblikket.
Jeg arbejder på at finde ud af, hvad der er gået galt.

200 km. brevet til 2. april 2005 er klar

200 km. ruten til den 2. april 2005 er klar til at du kan downloade den fra det nye menupunkt "download"

Vi glæder os

Tilmeldingerne til 200 km. er begyndt at indløbe.

Jeg har lagt en ny rute, som i løbet af et par dage vil være tilgængelig på en nyt download-afsnit her på webstedet.

Ruten er stykket sammen af kendte strækninge